Om
Jeg er uddannet cand.scient. i Animal Science ved Københavns Universitet og har specialiseret mig indenfor kæledyr med særligt fokus på hunde. Qua mit studie er jeg i stand til at optimere hundens trivsel og præstationsevne gennem forebyggende behandling, som b.la. inkluderer ernæring, sundhed, velfærd og adfærd.
Jeg har valgt at tilbyde danske hundeejere en uvildig og kvalificeret ernæringsrådgivning. Rådgivningen kan ske i et tæt tværfagligt samarbejde med dyrlægen.
Mit speciale omhandlede overvægt hos familiehunde, og flere studier tyder på at overvægt og fedme er et dokumenteret problem. Dette emne er fortsat et fokusområde, som jeg brænder for at afhjælpe via ernæringsrådgivning og planlægning af forskellige træningsplaner.
Som uvildig rådgiver har jeg ingen præferencer i forhold til fodertyper, fodermærker eller producenter på det danske fodermarked. Det er udelukkende din hund, de individuelle behov og den optimale foderplan der er i fokus.
Se evt. en beskrivelse af de forskellige områder under fanen ”ernæringsrådgivning”.
Specialer
Din hunds foder er en vigtig faktor for, om din hund har et sundt og aktivt hundeliv.
Det er via hundens foder, at den får tilført alle de næringsstoffer, som kroppen har brug for. En række forskellige næringsstoffer er essentielle, da kroppen ikke selv er i stand til at danne dem. Uden den ”rette benzin” til kroppen vil hunden have svært ved at præstere og trives. Derfor er det mit mål at rådgive hundeejeren om at opfylde hundens basale behov fra hvalp til senior. Det er aldrig for sent at tilbyde din hund en optimal foderplan, der vil understøtte dens sundheds- og helbredsmæssige tilstand.
Hundens basale behov skal være opfyldt, for at den vil kunne trives i hverdagen. Det er mit mål at vejlede og rådgive hundeejeren bedst muligt, så hunden får opfyldt sine behov både socialt, mentalt og fysisk. Denne rådgivning tager afsæt i den videnskabelige litteratur, og formidles på vores træningshold, hvor de specifikke teorier gennemgås og ved praktisk træning med hunden.
Curriculum Vitae
ÅR | ERFARING |
---|---|
2022 – 2023 | Jagtinstruktør – Irene Jarnved Jagtinstruktøruddannelsen, hvor såvel den teoretiske baggrund samt praktik, racekendskab, håndtering af problematikker samt øvelser. Praktisk erfaring med egen hund, teoretisk baggrundsviden og dens anvendelse, samt vidensformidling til kursister og deres hunde |
2015 – 2019 | Instruktøruddannelse – Hund og Træning Hundeinstruktøruddannelsen, hvor såvel den teoretiske baggrund for hundens adfærd og indlæringsteori som den praktiske læring af øvelsernes enkelte trin bliver berørt. Praktisk erfaring med egen hund, teoretisk baggrundsviden og dens anvendelse, samt vidensformidling til kursister og deres hunde |
2015 – 2017![]() | Kandidat i husdyrvidenskab (Cand. Scient. i Animal Science) – Københavns Universitet Speciale: “Obesity among companion dogs visiting veterinary clinics in Zealand Denmark” |
2016 | Laboratory Animal Science – Københavns Universitet Theory and practice of laboratory animal science and is equivalent to the curriculum for category B (performers of procedures) of the Council of Europe’s resolution of December 3 1993 |
2014 | Course in wildlife diseases and hygiene for hunters – Københavns Universitet |
2014 | Behavior Adjustment Training (BAT) – Greve Instructor’s course – Grisha Stewart, MA, CPDT-KA from USA. Completed an intensive 5-day seminar on dog behavior and training |
2012 – 2015![]() | Bachelor i husdyrvidenskab – Københavns Universitet Bachelorprojekt: “Fiber i hundens diæt – Indvirkning på hundens vægttab og mæthed” |
2011 | Frivillig – Etologi.dk hos Tilde Detz Jensen Instruktør, medhjælper og sparringspartner |
2011 | Praktikant – Ørslevgård (svineproduktion) hos Kaj Rasmussen i Ørslev Staldmiljø, fodring, medicinering, inseminering, farestald, faring, klimaafdeling, veterinærtilsyn og flytning af smågrise/slagtesvin/søer |
2011 | Praktikant – Krogsgård (malkekvæg) hos Niels-Henrik Hjerrild i Sorø Staldmiljø, fodring, malkning, medicinering, kælvning, veterinærtilsyn, tilsyn af agronom og flytning af malkekvæg/kalve/kvier |
2011![]() | Frivillig – Humane Society of Yuma Aktivering af centrets hunde og sikring af deres sociale menneskelige kontakt. |