Rådgivning

Ernæringsrådgivning

Hvalpe og unghunde
Formålet er, at hvalpen/unghunden vokser sig stor og stærk.

Hvalpens/unghundens vækstrate er vigtig at følge nøje og skal helst ske optimalt. Ved for hurtig vækst kan der opstå sygdomme relateret til skelet- og muskelsystemet, og det vil vi helst undgå.

Hvalpen/unghunden kræver i denne periode masser af energi både til at følge kroppens vækst og til at vedligeholde kroppens funktioner.

Derfor kan ernæringsrådgivning og løbende kontrol være en forebyggende faktor. Ernæringsrådgivning tager afsæt i den individuelle hund.

Fuldvoksne hunde
Formålet med ernæringsrådgivning til den voksne hund er at opnå god livskvalitet og et langt liv.

Når din hund er fuldvoksen, har den opnået sin voksenvægt, og kroppen er fuldt udvokset. Der er ikke længere lidt for lange ben i forhold til overkroppen. Her er det vigtigt, at man holder hundens kropsvægt, og at hunden hverken er for tyk eller for tynd.

Ved at holde hunden på den ideelle kropsvægt og give den en optimal diæt, har den bedre betingelser for at præstere og mindre risiko for at overbelaste sit skeletsystem.

Ernæringsrådgivning og løbende kontrol kan være med til at forebygge livsstilssygdomme.

Ernæringsrådgivning tager afsæt i den individuelle hund.

Ernæringsbehovet afhænger b.la. af hundens livsstadie og aktivitetsniveau, og skal tilpasses efter:

  • Drægtighed
  • Laktation (diegivning af hvalpe)
  • Arbejds- og sportshunde

Seniorer
Formålet med ernæringsrådgivning til den ældre hund er især at forebygge eller udsætte forekomsten af aldersrelaterede sygdomme.

Når din hund bliver ældre kan man måske begynde at se de små grå hår på mulen?
Kroppen har levet livets unge dage og begynder måske at mærke små aldersrelaterede skavanker.

Ved ernæringsrådgivning og den løbende kontrol kan man være med til at udsætte aldersrelaterede sygdomme i at opstå.
Ernæringsrådgivning tager afsæt i den individuelle hund.

Specifik ernæringsplan

Den specifikke ernæringsplan er relateret til en specifik diæt, der sammensættes efter hundens behov.

Vi ser mange af de samme livsstilssygdomme blandt kæledyr som hos mennesker.
B.la. har studier vist, at 19,7-59,3 % af de undersøgte hunde var overvægtige eller fede, hvilket tyder på et stort problem. Vi vil gerne gå forrest og sætte ind over for denne tendens.

Overvægtige hunde
Studier har vist, at hundeejeren har svært ved selv at bedømme sin hunds vægtkategori. Vi tilbyder derfor ernæringsrådgivning, hvor hundeejeren får indsigt i hundens nuværende situation og får kendskab til redskaber, så hundeejeren selv kan bedømme hundens vægtstatus. Hvis hunden har lidt for meget på sidebenene, vil vi gerne udarbejde et vægttabsprogram og føre løbende kontrol, så hunden får en større livskvalitet og livslængde.

Undervægtige hunde
Vi hjælper din hund tilbage på normalvægten gennem ernæringsrådgivning, hvor diæten planlægges og tilrettelægges til netop din hunds behov. Desuden vil vi foranledige at der foretages relevante prøver til at afdække, om der er en medicinsk årsag til, at hunden er undervægtig.

Sygdomsdiæter
Sygdomsdiæter er tiltænkt hunde som har et specifikt behov f.eks. på baggrund af hjerte-, nyre-, lever-, led-, hud-, mave-tarm-, urinvejs-, mundhule- eller endokrinologiske problemer. Derfor lægges ernæringsplaner til syge hunde i tæt samarbejde med dyrlægen.