Hund og Helbred tilbyder ernæringsrådgivning, hundetræning, rådgivning og information til danske hundeejere.
Sabina Gloor har en kandidatuddannelse fra Københavns Universitet i Animal Science (husdyrvidenskab). Med baggrund i min uddannelse indenfor husdyr og med særlig fokus på ernæring til kæledyr (hunde), har jeg valgt at tilbyde danske hundeejere – med såvel raske som syge hunde – en uvildig og kvalificeret ernæringsrådgivning.
I forbindelse med opdrætternes avlsarbejde kan jeg tilbyde ernæringsrådgivning såvel i drægtigheds- som i laktationsperioden.
For at forebygge fejlernæring hos hundehvalpe eller usikkerhed i øvrigt hos nye hvalpeejere tilbyder jeg ernæringsrådgivning fra hvalpens 8. uge, således at hvalpens vækstkurve følges og overvåges.
Hunde der er undervægtige, overvægtige eller har “allergi” er eksempler, der vil have stor gavn af individuel ernæringsrådgivning. Denne rådgivning sker ofte i et tæt samarbejde med dyrlægen.
Konkurrence-, jagt-, brugs-, udstillings- og andre hunde med krav til en særlig præstationsevne kan ligeledes have stor gavn af en individuel tilpasset foderplan.
Med afsæt i en instruktøruddannelse tilbyder jeg hundeejere at tilmelde sig hundetræning, såvel ved deltagelse i holdtræning som ved individuelle træningsforløb.
Et væsentligt element i at optimere hundens helbredsmæssige tilstand er en kombination af korrekt foder og en veltilrettelagt træningsplan, der opfylder hundens behov så den er sund og velfungerende – såvel fysisk, socialt og mentalt.